Fire af ulykkerne skete i fuldt førerløs drift i Austin, mens fire andre skete med testchauffør og førerassistance aktiveret. Alle de førerløse hændelser fandt sted ved meget lav fart, mens de alvorligste skader skete i de hurtigere tilfælde, fremgår det af NHTSA-data opdateret 16. november. Tesla indledte betalt Cybercab-kørsel i Austin den 3. september 2026 som en del af virksomhedens eksisterende Robotaxi-service. Topersonersbilerne kører uden rat og pedaler. Fire små skrammer i Austin De fire ulykker i fuldt førerløs drift blev alle registreret i Austin ved hastigheder på 5 miles i timen eller derunder. I august ramte en Cybercab et vandfyldt hul ved cirka 5 mph på en parkeringsplads. I september blev en Cybercab påkørt bagfra mens den holdt stille, en anden blev ramt af en bil der bakkede ud af en p-plads, og en fjerde kørte op over en forhøjet betonkant ved 3 mph. Ingen kom til skade i de førerløse hændelser. Mønstret hænger sammen med en begrænsning i softwaren. På tværs af alle 43 rapporter om Teslas automatiserede kørsel ligger den højeste fart før en ulykke på 29 mph, og medianen er 1 mph, viser gennemgangen hos Electrek. Der er endnu ikke registreret førerløse ulykker på motorvej. Alvoren ligger i motorvejs-ulykkerne De fire ulykker med testchauffør skete derimod ved højere hastigheder og uden for Austin-geografien. Den hårdeste var en kollision med en personbil ved 53 mph på en motorvej i Philadelphia. De øvrige tre fandt sted i Austin, Lehi i Utah og Tampa, og to af dem endte med lettere personskader. I det ene tilfælde blev en person indlagt på hospitalet. Læs også Tesla har redigeret alle fire detaljerede beskrivelser af disse ulykker. NHTSA markerer passagerne som muligvis indeholdende fortrolige forretningsoplysninger. Electrek konkluderer, at kontrasten er afgørende: Ved lave hastigheder i et snævert geofence bliver sammenstødene til skrammer med kæder, kantsten og huller, mens ulykker ved motorvejsfart kan koste liv. Europæisk drift ligger længere ude For danske elbilkøbere, der kan forudbestille en Cybercab fra 30.000 dollars, er den reelle førerløse drift stadig et stykke ude i horisonten. Tesla har ingen europæisk godkendelse til fuldt førerløs kørsel, og EU-reglerne om “small-series”-godkendelse af den type biler er hårde: Op til 1.500 køretøjer per type om året, skriver Gizmodo om de regulatoriske forhindringer. Det danske marked er på et helt andet trin. FSD Supervised blev godkendt i Danmark den 9. juni 2026 af Færdselsstyrelsen, bygget på en typegodkendelse som den hollandske RDW gav 10. april 2026. Den godkendelse dækker assisteret kørsel med føreren bag rattet, ikke førerløs drift. Tesla har annonceret, at Cybercab skal produceres på fabrikken i Berlin med en kapacitet på op til en million biler årligt, men europæisk hjemmemarkeds-drift uden rat afventer både EU-regler og national godkendelse. Læs også