Metoden er efter forskernes egne tal 95,5 procent hurtigere og mere end 80 procent billigere end den gængse opladnings- og afladningstest, der i dag bruges, når brugte batterier skal vurderes før genbrug eller recirkulering. For en dansk forbruger på vej ud at kigge brugt elbil er det netop den test, der i dag er det store usikkerhedsmoment: hvor meget af det oprindelige batteri er der reelt tilbage, når bilen har kørt nogle år? Elektriske pulser i stedet for en hel ladecyklus I stedet for at lade cellerne helt op og af igen sender UNSW-platformen korte elektriske pulser gennem hver celle og måler, hvordan cellen reagerer. Statistiske modeller omsætter signalet til en vurdering af batteriets sundhedstilstand med over 90 procent nøjagtighed under laboratorieforhold, oplyser universitetet. Prisen følger med ned: fra omkring 120 australske dollars (cirka 550 kroner) pr. batteripakke til under 25 australske dollars (cirka 115 kroner), ifølge projektets egne tal. Systemet understøtter de tre udbredte lithium-ion-kemier i elbiler og stationær lagring: lithium-jernfosfat (LFP), nikkel-kobolt-aluminium (NCA) og nikkel-mangan-kobolt (NMC). Dr. Ziyang Lyu fra School of Mathematics and Statistics peger på, at netop den bredde er afgørende for genbrugsindustrien. Læs også “Den ene dag kan det være LFP-celler, den næste en blanding af nikkel-baserede kemier fra forskellige producenter. Vi har designet vores modeller til at håndtere den variation, så platformen virker med de batterier, operatørerne faktisk modtager, og ikke bare ideelle laboratorieprøver,” siger Lyu til pv magazine. Feltforsøg på 500 batterier Teknologien skal nu bevise sig uden for laboratoriet. UNSW har indgået et samarbejde med den Malaysia-baserede genbrugsvirksomhed DY New Energy om et projekt til 1,3 millioner australske dollars (knap 6 millioner kroner), hvor platformen afprøves på mere end 500 batterier i industrielle arbejdsgange. Projektet er finansieret via den australske regerings TRaCE Lab to Market Fund, skriver pv magazine. Associate Professor Huadong Mo fra UNSW’s School of Systems and Computing fremhæver recirkulerings-vinklen. “Op til 95 procent af et batteris komponenter kan genindvindes, nogle endda til at lave nye batterier,” siger han til pv magazine. En hurtig test har også en sikkerhedspointe. En fuld opladnings- og afladningstest tager cellerne gennem flere timers hård belastning, og er batteriet beskadiget i forvejen, kan det ende med overophedning eller brand, påpeger UNSW. Læs også Hvad en dansk brugtkøber faktisk kan få i dag Herhjemme er FDM og en række uafhængige værksteder begyndt at tilbyde certificerede batteritests, der dækker to forskellige behov. Den hurtige variant, en såkaldt Flashtest baseret på det østrigske Aviloo-system, aflæser bilens eget batteristyresystem via OBD-stikket og giver et øjebliksbillede af sundhedstilstanden på få minutter. Hos FDM koster den 893 kroner for medlemmer og 1.050 kroner for ikke-medlemmer. Testen kan dog ikke måle batteriet under belastning eller forudsige den resterende levetid og laver heller ikke den detaljerede celle-niveau analyse, som den dyrere variant gør. Vil man have den fulde, TÜV-certificerede rapport med celle-niveau analyse, kræver det en Premium-test til 2.295 kroner for FDM-medlemmer. Den forudsætter en til tre dages normal kørsel, hvor bilen afleverer data fra lavt til højt ladeniveau. Det er præcis det gab, UNSW’s prototype forsøger at lukke: en celle-niveau måling i minuttempo, der i dag kræver en reel opladnings- og afladningstest. Når feltforsøgene med DY New Energy er kørt færdige, vil det afgøre, om metoden når frem til kommercielle værksteder.